Villa til salg i Sant Vicenç dels Horts, Barcelona

Det forkerte hus vil føre dig væk fra din passion, det rigtige vil følge dig på dine eventyr. Velkommen til Daneu-huset.

Første gang jeg så huset, tænkte jeg, at denne familie måtte have en historie. Det var ikke på grund af terrassen. Heller ikke på grund af udsigten, selv om landskabet deroppefra strakte sig så langt, øjet rakte. Det var på grund af en passion. Den var nedenunder. Men det vidste jeg endnu ikke.

Vi var kommet ind fra gaden, direkte til hovedetagen, og indtil da så alt ud til at følge tingenes fornuftige orden. Et hus bygget i 1999, omkring hundrede kvadratmeter på denne etage, den åbne udsigt gav masser af lys, fire soveværelser, et badeværelse og et stort køkken. Virkelig stort. Af den slags, der stadig husker en tid, hvor køkkener ikke kun blev designet til at lave mad i, men også til at blive opholdt i.

For enden var terrassen. Jeg gik derhen. Der findes udsigter, man betragter, og andre, som i nogle sekunder får en til at holde op med at tale. Sant Vicenç del Horts for dine fødder.

Bag mig ventede ejeren. Han har arbejdet i motorverdenen i årevis og taler om biler på en særegen måde. Han talte ikke så meget om fart. Han talte om balance, præcision og om at lytte til en maskine, indtil man ved, hvad den har brug for.

Derefter pegede han på trappen.

— Det bedste mangler — siger han med et smil.

Og vi gik ned.

Så forstod jeg huset. Nedenunder var der ikke en garage. Eller i hvert fald ikke kun en garage. Der var mere end hundrede kvadratmeter plads og et helt liv fordelt mellem dem. Trialmotorcykler. Banemotorcykler. Værktøj. Minder. Fotografier. Genstande, som for enhver anden sandsynligvis ville være dekoration, men som for dem havde en historie bag sig.

Det var deres territorium. Stedet, man går ned til, når man har brug for nogle timer for sig selv.

Der var også et bryggers, et opbevaringsrum og et stort legeområde. Men det virkelig ekstraordinære var følelsen af plads. Man kunne forestille sig fire biler der. Eller motorcykler. Eller et fitnessrum. Et værksted. Et spillerum. Eller alle disse ting på én gang.

Vi fortsatte med at gå. Bagerst kom der lys ind. Og det hus, som jeg troede, jeg havde forstået to gange, ændrede sig igen.

Vi kom ud i haven. Først kom pergolaen. Derefter træchiringuitoen. Længere væk var chill out-området. Og til sidst grillen. Faktisk grillene. Der er to.

Jeg smilede. Jo bedre jeg lærte familien at kende, desto mere logisk forekom det mig, at der var to griller i det hus.

Jeg forestillede mig så en juliaften. Motorcyklerne var allerede stillet ned i garagen. En var ved at tilberede m.